Der er sektorer, som uanset økonomiens tilstand, oplever relativ stor stabilitet i omsætning og indtjening såsom medicinal og stabilt forbrug. Andre sektorer såsom industri er mere afhængig af hvorledes økonomien udvikler sig og hvor stor investeringslysten er hos både forbrugeren og erhvervslivet. Men selv selskaber indenfor denne sektor oplever en stor forskel på hvor meget af en krones meromsætning der kanaliseres til merindtjening i økonomisk fremgang. Det er her man skal skelne mellem de selskaber som har en meget variabel omkostningsstruktur og de selskaber hvor omkostningsbasen er mere fast. Selskaber med en høj fast omkostningsbase har det som man kalder en høj driftsmæssig gearing. Denne type af selskaber har udfordringer når økonomien oplever tilbagegang mens økonomisk fremgang er til gunst for disse selskaber.
Ustabil indtjening Driftsmæssig gearing vil sige at selskabet har en høj andel af faste omkostninger ud af selskabets samlede omkostningsbase. Det betyder ligeledes, at indtjeningen i disse selskaber er mere ustabil end hos selskaber med lav driftsmæssig gearing men ikke nødvendigvis uforudsigelig. Dette skyldes at de variable omkostninger følger udviklingen i salget mens de faste omkostninger er svære at reducere i perioder med lavkonjunktur. Derimod er perioder med fremgang i økonomien til gunst for disse selskaber grundet den ”løftestangseffekt” der ligger i den driftsmæssige gearing. Dette er illustreret i simplificeret form i figur 1.
Selskaberne er som sådan ens. Vækstraten i omsætningen er ens og 70 øre ud af hver omsætningskrone går til omkostninger. Men der er den lille forskel, at omkostningsbasen i selskab 2 i højere grad udgøres af faste omkostninger, og derved får man løftestangseffekten på indtjeningen, som man kan se i eksemplet. Dette gør sig således også gældende når økonomien er i lavkonjunktur med omvendt fortegn. Et kig på indtjeningsmarginalerne viser da også, at der er stor forskel i marginalerne fra sektor til sektor, når man kigger på hvorledes marginalerne er i dag og hvorledes de så ud for sektoren da de toppede før finanskrisen.
Industri og Energi Det er bl.a. industri og energi-sektoren, der har haft det svært gennem finanskrisen og haft problemer med at vende udviklingen. Men det er også her potentialet for forbedringer fremadrettet stadig er stort. Hvis økonomien som vi forventer fortsætter opsvinget, så vil forbedringerne de næste kvartaler også være markante. En primær faktor er dog stadig at være meget omhyggelig med sin udvælgelse af disse aktier, da den ovenstående viden er bygget ind i forventningsdannelsen på flere af aktierne.
Men lad os se på hvad det så er der sker mere specifikt i selskaber med disse karakteristika lige nu på vej ind i opturen. Vi har taget udgangspunkt i industrisektoren som er blandt de konjunkturfølsomme sektorer, hvilket i et scenarie som det vi står i er ganske gunstigt. For det vil sige, at når økonomien oplever fremgang så oplever disse selskaber også fremgang. For visse selskaber i sektoren er det endda endnu mere gunstigt da selskaberne har en høj driftsmæssig gearing.
Caterpillar og SKF er to stærke selskaber der er kendetegnet ved at have høje faste omkostninger. Til venstre har vi vist udviklingen i de to selskaber og hvorledes udviklingen har været i henholdsvis omsætningsvækst, marginaler og indtjening pr. aktie siden 2000 og sammenlignet dem med et mere stabilt selskab som snus-og tobaksproducenten Swedish Match. Grafikken giver et klart billede af, at disse selskabers omsætning og indtjening følger økonomiens udvikling og at dobbelteffekten fra både forbedrede marginaler og bedring i omsætningen understøtter disse selskaber i denne periode, hvilket også har givet sig udslag i meget stærke regnskabsmeddelelser.
Vi giver her en kort beskrivelse af to af de selskaber, vi er positive på.
CaterpillarVirksomheden hvis karakteristiske gule entreprenørmaskiner bruges i stort set hver en afkrog af verden, er blandt verdens største industriselskaber. Caterpillar er selv meget optimistisk omkring fremtiden, og aflagde et rigtigt stærkt resultat for 2. kvartal. Det er ikke kun i Asien og Kina, at efterspørgslen er stærk, men der er også tale om accelererende vækst i Latinamerika og specielt i Østeuropa, hvilket ikke er set, siden finanskrisen startede.
Selskabet har ligeledes opjusteret forventningerne til 2010 og fastholdt dets meget optimistiske forventning om en indtjening pr. aktie i niveauet USD 8-10 i 2012. Det er umiddelbart et meget aggressivt mål, specielt taget i betragtning at selskabet på den tidligere konjunkturtop tjente USD 5,66 pr. aktie. Aktieanalytikerne generelt er da også noget mere skeptiske og forventer i 2012 en indtjening pr. aktie på USD 6,66. Men selv ved disse mere beskedne forventninger handler aktien på en PE på godt 10,6x, hvilket vi bestemt ikke vurderer som værende dyrt. Hvis Caterpillar når bunden af sit udmeldte indtjeningsinterval, hedder PE beskedne 8,9x, og så er aktien et rent røverkøb.
SKF Som verdens største producent af kuglelejer er elskabet et flagskib inden for svensk industri og tilbyder særdeles høj kvalitet, og har overgået forventningerne i flere kvartaler i træk. SKF satte med 14,3% i EBIT-margin ny rekord i forbindelse med sit seneste kvartalsresultat, hvilket er langt over det langsigtede mål på 12%. Det til trods for, at omsætningsvolumen fortsat er lav i historisk perspektiv. Balancen er stærk, og der udbetales traditionelt højt udbytte. Endelig handler aktien efter vores vurdering med en uberettiget rabat til sektoren.
De forslag til investeringer, du læser her på siden, er ikke tilpasset din individuelle situation. Vi anbefaler, at du kontakter din rådgiver, før du investerer.
