Syntetiske obligationer
Spørgsmål og svar
Hvad er en syntetisk obligation?
Men omkostningerne ved at handle udenlandske obligationer kan imidlertid være ret store, og samtidig er det ikke alle markeder, der er nemt tilgængelige for den private investor.
I nogle lande kan der være særskilte skatteregler og/eller placeringsregler, der gør det mindre attraktivt at investere for en dansk investor.
De problemer har vi løst ved at lave syntetiske obligationer.
En syntetisk obligation er konstrueret sådan, at når du investerer i den, så svarer det til investering i en faktisk obligation i det pågældende land. Det vil sige, at du investerer til det lokale renteniveau, og at du er fuldt eksponeret over for udviklingen i landets valuta.
Hvad er fordele og ulemper ved syntetiske obligationer
- Nordeas syntetiske obligationer udstedes i danske kroner (DKK), og dermed slipper du for omkostninger til valutaveksling.
- Obligationerne noteres på Københavns Fondsbørs (OMXC) og kan opbevares i Værdipapircentralen, hvilket er billigere end et udenlandsk depot.
- Du kan handle de syntetiske obligationer via Online Investering.
- Du kan investere for mindre beløb. På enkelte udstedelser er der dog en minimum handelsenhed på nominelt 10.000 DKK.
Ulemper:
- Efter udstedelsen er der ingen garanti for, at du kan købe den syntetiske obligation.
- Da kursen indeholder både valutakursudvikling og vedhængende rente, er det svært at sammenligne kursudviklingen med andre obligationer.
- Forskellen mellem købs- og salgskurs kan være større end på udenlandske obligationer.
Hvem udsteder obligationerne?
Det betyder, at du har stor sikkerhed for at få hovedstolen i udenlandsk valuta tilbage. Dermed kan du ved fx at købe en syntetisk brasiliansk obligation få en udsteder med en bedre kreditværdighed, end hvis du investerer i en brasiliansk statsobligation.
Hvor tit kan jeg handle syntetiske obligationer?
Efter emissionsperiodens udløb kan vi ikke garantere, at du kan købe de syntetiske obligationer, men vi vil forsøge at forhøje udstedelser efter behov.
Der vil være en lidt større forskel mellem købs- og salgskurser end på almindelige udenlandske obligationer. Men det opvejes af besparelsen på valutavekslingen.
Hvordan fastsættes kursen?
På udstedelsesdagen fastsættes en start valutakurs, som kupon og hovedstol indekseres ud fra.
Obligationskursen vil dermed afhænge både af renteudviklingen og af valutaudviklingen i det pågældende land.
Hvad er afkast og risiko?
Obligationen vil udløbe i, hvad der svarer til kurs 100 i den lokale valuta, men set i danske kroner kan der blive tale om tab, hvis valutaen er svækket i forhold til investeringstidspunktet. Man har således fuld risiko for valutakursudsving på både hovedstol og kuponbetalinger, præcis som hvis man investerer direkte i udenlandske obligationer.
Hvad er omkostningerne ved syntetiske obligationer?
Når du handler en syntetisk obligation, betaler du kurtage til det pengeinstitut, der handler på dine vegne.
Hvad er skatten på syntetiske obligationer?
Syntetiske obligationer beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet.
Det betyder en løbende årlig beskatning, idet værdien hvert år skal opgøres ultimo året, så gevinst/tab i forhold til den forrige ultimoopgørelse indgår i indkomstopgørelsen.
Hvis obligationen er købt i løbet af året, indgår den i opgørelsen med købskursen. Ved salg eller indfrielse sker opgørelsen i forhold til den seneste ultimoopgørelse eller eventuelt til købskursen, hvis obligationen er købt inden for samme år som salget/indfrielsen.
Ved investering for frie midler betyder det, at gevinster beskattes som kapitalindkomst. Du kan trække tab fra gevinster på tilsvarende investeringer. Har du ingen gevinster, kan tabet modregnes i senere gevinster på den syntetiske obligation eller tilsvarende investeringer.
For pensionsmidler gælder, at der betales 15 pct. i skat efter princippet om lagerbeskatning.
Ændrede beskatningsregler for valutaindekserede obligationer, herunder syntetiske obligationer
Den 1. juni 2010 blev lovforslag L112 – ”Forslag til lov om ændring af Kursgevinstloven mv." - vedtaget.
Det bevirker, at syntetiske obligationer, købt den 27. januar 2010 eller senere, nu beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, hvilket bl.a. medfører, at de beskattes efter lagerprincippet. Dette uanset skattereglerne på udstedelsestidspunktet.
Derimod gælder, at for syntetiske obligationer købt før den 27. januar 2010, at de fortsat beskattes efter realisationsprincippet.
Gevinst/tab på syntetiske obligationer købt før den 27. januar 2010 kan ikke anvendes til skattemæssig modregning i lagerbeskattede syntetiske obligationer.
(Bemærk, at oplysningerne i dette afsnit ikke kan betragtes som skatterådgivning, og at skattebehandlingen afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover. Nordea anbefaler derfor, at kunderne søger rådgivning hos revisor eller lignende om den skattemæssige betydning for netop dem.)
