Strukturerede obligationer
Spørgsmål og svar
Hvad er en struktureret obligation?
Dermed køber du et produkt med en obligations sikkerhed kombineret med afkastmulighederne på et underliggende aktiv.
Obligationens afkast afhænger af et underliggende aktiv. Det kan f.eks. være et aktieindeks som S&P 500 eller Nikkei 225, udviklingen i en eller flere valutaer eller et indeks over prisen på en bestemt råvare som f.eks. olie eller guld.
Hvordan ser afkastet ud i forhold til det underliggende aktiv?
Strukturerede obligationer udstedes som regel til en kurs lige over 100 og indfris til kurs 100.
Dermed vil risikoen for tab være begrænset til tab af overkursen samt det afkast, man kunne opnå på en alternativ placering.
Der findes mange forskellige typer strukturerede obligationer. Det er derfor vigtigt, at du som investor forholder dig til den enkelte obligations karakteristika.
Hvordan fungerer en struktureret obligation?
Den anden del af den strukturerede obligation er en option på et underliggende aktiv.
En option er et finansielt instrument, der giver køber en ret, men ikke en pligt, mens sælger er forpligtet af aftalen. Afkastet på den strukturerede obligation afhænger dermed af udviklingen i værdien på optionens underliggende aktiv. I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad der kan anvendes som underliggende aktiv, men i praksis er det nødvendigt, at der findes en vis omsætning i markedet for at kunne få fair priser på optionen.
I figuren her kan du se elementerne i en struktureret obligation, når den henholdsvis udstedes og udløber.
Nulkuponobligationens værdi stiger fra en værdi på 88 på udstedelsestidspunktet (søjle 1) til en værdi på 100 på udløbstidspunktet (søjle 2).
Optionsdelen giver mulighed for at opnå en gevinst, hvis udviklingen i det underliggende aktiv har været gunstig i obligationens løbetid, som vist i søjle 2.
Hvad er deltagelselsgrad?
Hvordan sker tilbagebetalingen?
Ved udløb udbetales hovedstolen, der er sikret via nulkuponobligationen, plus en evt. gevinst fra optionen, hvis prisudviklingen på det underliggende aktiv har været gunstig.
Indfrielseskursen beregnes på følgende måde:
Endelig indfrielseskurs = 100 + (100 x deltagelsesgrad i pct. x indeksstigning i pct.).
Hvis der ikke har været en stigning i det underliggende aktiv, vil den endelige indfrielseskurs være minimumsindfrielseskursen.
Normalt betaler strukturerede obligationer ikke kuponrente.
Hvor lang er løbetiden?
Hvad er risikoen?
Kreditrisiko betyder, at du løber en risiko for, at den strukturerede obligations udsteder ved obligationens udløb ikke kan tilbagebetale det nominelle beløb og eventuelt afkast.
Når du skal vurdere kreditrisikoen kan du med fordel se på kreditværdigheden på udstederen af de strukturerede obligationer. Med kreditværdighed menes evnen til løbende at honorere økonomiske forpligtelser. Udstedere hos Nordea vil som hovedregel have en kreditværdighed på niveau med den danske stat, altså den højeste kreditværdighed. Dette betyder, at du løber en forholdvis lav kreditrisiko ved at investere i strukturede obligationer hos os.
Markedsrisikoen kan ses fra to vinkler. Der er likviditetsriskoen, som opstår, fordi den strukturerede obligation er karakteriseret ved, at den typisk købes ved emission og holdes til udløb. Likviditeten i markedet efter udstedelsen af denne type obligation er altså ikke stor. Samtidig betyder obligationens sammensætning (nulkuponobligation og option), at forskellen mellem købs- og salgspris er større end for almindelige obligationer.
En anden markedsrisiko er kursen på den strukturerede obligation. Kursen afhænger af to komponenter, dels af kursen på nulkuponobligationen og dels af værdien af optionen. Værdien af begge disse komponenter vil svinge i den strukturerede obligations løbetid. Derfor vil du kunne opleve, at obligationens værdi ligger under minimumsindfrielseskursen undervejs i obligationens løbetid.
Hvad påvirker kursen?
Kursfølsomheden og dermed risikoen på nulkuponobligationen afhænger af løbetiden. Jo længere løbetid, jo større kursfølsomhed. Og jo større kursfølsomhed, desto større påvirkning ved renteændringer.
For hver dag, der går, vil nulkuponobligationen bevæge sig mod 100. Stiger renten, vil nulkuponobligationen falde i kurs. Falder renten vil nulkuponobligationen stige i kurs. Ved udløb er kursen lig med 100.
Værdien af optionen afhænger af prisudviklingen på det underliggende aktiv, løbetiden på optionen og hvor store kursudsving aktivet har. En positiv udvikling i det underliggende aktiv vil øge optionens værdi. Når det gælder løbetiden, er det sådan, at jo længere tid, der er til udløb, jo større er sandsynligheden for, at kursen kan nå at udvikle sig positivt. Den sidste faktor er volatiliteten, det vil sige, hvor meget kursen på det underliggende aktiv svinger. Jo højere volatilitet, jo større er sandsynligheden for, at kursen kan udvikle sig gunstigt, og jo større værdi har optionen.
Du kan opleve, at prisen på den strukturerede obligation falder, selv om det underliggende aktiv stiger, hvis de andre komponenter udvikler sig mindre fordelagtigt. Et fald i prisen kan f.eks. skyldes, at værdien af nulkuponobligationen er faldet, hvis renten i mellemtiden er steget.
Hvad koster det at handle strukturerede obligationer?
| Løbetid i år | Tegningsprovision | ÅOP* |
|---|---|---|
| 1 | 1% | 1% |
| 2 | 2% | 1% |
| 3 | 2,5% | ca. 0.83% |
| 4 | 3% | 0.75% |
| 5 | 3% | 0.60% |
*Årlig Omkostning i Procent.
Når du handler en struktureret obligation efter emmissionsperioden, betaler du kurtage til det pengeinstitut, der handler på dine vegne. Kurtagen varierer fra pengeinstitut til pengeinstitut.
Hvad betaler jeg i skat?
Strukturerede obligationer beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Finansielle kontrakter beskattes efter lagerprincippet.
Det betyder en løbende årlig beskatning, idet værdien hvert år skal opgøres ultimo året, så gevinst/tab i forhold til den forrige ultimoopgørelse indgår i indkomstopgørelsen.
Hvis obligationen er købt i løbet af året, indgår den i opgørelsen med købskursen. Ved salg eller indfrielse sker opgørelsen i forhold til den seneste ultimoopgørelse eller eventuelt til købskursen, hvis obligationen er købt inden for samme år som salget/indfrielsen.
Ved investering for frie midler betyder det, at gevinster beskattes som kapitalindkomst. Du kan trække tab fra gevinster på tilsvarende investeringer. Har du ingen gevinster, kan tabet modregnes i senere gevinster på den strukturerede obligation eller tilsvarende investeringer.
For pensionsmidler gælder, at der betales 15 pct. i skat efter princippet om lagerbeskatning.
Ændrede beskatningsregler for valutaindekserede obligationer
Den 1. juni 2010 blev lovforslag L112 – ”Forslag til lov om ændring af Kursgevinstloven mv." - vedtaget.
Det bevirker, at valutaindekserede obligationer, købt den 27. januar 2010 eller senere, nu beskattes efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter, hvilket bl.a. medfører, at de beskattes efter lagerprincippet. Dette uanset skattereglerne på udstedelsestidspunktet.
Derimod gælder, at for valutaindekserede obligationer købt før den 27. januar 2010, at de fortsat beskattes efter realisationsprincippet.
Gevinst/tab på valutaindekserede obligationer købt før den 27. januar 2010 kan ikke anvendes til skattemæssig modregning i lagerbeskattede strukturerede obligationer.
(Bemærk, at oplysningerne i dette afsnit ikke kan betragtes som skatterådgivning, og at skattebehandlingen afhænger af den enkelte kundes individuelle situation og kan ændre sig fremover. Nordea anbefaler derfor, at kunderne søger rådgivning hos revisor eller lignende om den skattemæssige betydning for netop dem.)
Hvad er asian tail?
Dette gennemsnit ved beregning af slutværdi kaldes asian tail. Asian tail anvendes oftest på strukturerede obligationer, hvor det underliggende aktiv er f.eks. aktier eller råvarer.
Fordelen ved at købe en struktureret obligation med asian tail er, at du ikke er så eksponeret overfor et enkelt uheldigt udsving i det underliggende aktiv til sidst i løbetiden. Til gengæld vil en lang gennemsnitsperiode reducere stigningspotentialet. Som investor vil du blive kompenseret for lavere stigningspotentiale i det underliggende aktiv ved at få en højere deltagelsesgrad
