Obligationer

Når du køber en obligation, køber du en aftale om en række tilbagebetalinger. For det er faktisk sådan, at når der udstedes en obligation, ligger der altid et lån til grund for den. Køber du fx en statsobligation, giver du i teorien et lån til staten. Det betaler staten så dig en rente for.

 

Derudover får du tilbagebetalt et eller flere afdrag. Afdragene bliver enten betalt tilbage løbende i form af udtrækninger, eller du får hele obligationens pålydende værdi retur, når den udløber.

Tilbagebetalingen sker gennem udtrækninger. Når en obligation bliver udtrukket, betyder det, at du får udbetalt en del af det beløb, du har investeret. Det sker, når fx boligejerne løbende afdrager på eller
indfrier lånet, der ligger bag obligationsudstedelsen.

Afkastet på en obligation består af rentebetalinger samt af en kursgevinst eller et kurstab ved et salg eller en udtrækning.

Både renter og udtrækninger falder på bestemte tidspunkter i obligationens løbetid. Hvordan og hvornår afhænger af, om lånet bag obligationen, betales tilbage som annuitetslån, serielån eller stående lån.

Ved et annuitetslån ændrer forholdet mellem rente og afdrag sig gennem lånets løbetid, mens ydelsen er konstant. Typisk er det realkreditinstitutter, der udsteder annuitetslån. Afdragene stiger gennem lånets løbetid. Jo tættere obligationen er på udløbsdagen, jo større udtrækninger er der derfor hver termin.

Når der er tale om et serielån, er afdragene konstante, mens renten og dermed ydelsen gradvist falder. Når afdragene er konstante, betyder det, at udtrækningerne sker jævnt gennem obligationens løbetid. I dag udstedes der ikke særlig mange obligationer baseret på serielån. Men når det sker, er det typisk realkreditinstitutter, der udsteder dem.

Ved et stående lån bliver der ikke betalt afdrag i lånets løbetid. Det betyder, at ydelsen udelukkende består af rentebetalingen. Hele lånet bliver således indfriet på udløbsdagen, så der er ingen udtrækninger undervejs. Som regel er det staten og virksomheder, der udsteder obligationer baseret på stående lån. De realkreditobligationer, der udstedes på baggrund af rentetilpasningslån, er også stående lån.

Du kan vælge mellem obligationer med variabel rente og med fast rente. Er renten variabel, følger den det generelle renteniveau i samfundet. Er renten fast, kender du renten i hele obligationens løbetid.

Staten udsteder hvert år obligationer med forskellig løbetid og rente for at finansiere underskuddet på statsfinanserne. Når det er staten der står bag, er risikoen for du mister dine penge lille.

Obligationer, der ikke er udstedt af staten, kaldes kreditobligationer og kan komme fra fra forskellige udstedere. Realkreditinstitutterne udsteder obligationer til at finansiere fast ejendom for private og virksomheder.
Løbetid, rente og vilkår for tilbagebetaling er forskellige fra obligation til obligation.

De fleste realkreditobligationer er konverterbare. Det vil sige, at boligejerne og virksomhederne kan indfri lånet, der ligger til grund for obligationerne, før obligationen udløber. 

Ikke alle realkreditobligationer er dog konverterbare. Når en boligejer vælger et rentetilpasningslån, sker finansieringen ved, at  realkreditinstituttet udsteder korte, ukonverterbare realkreditobligationer,
der typisk har en løbetid på 1-5 år.

Realkreditobligationer er næsten lige så sikre som statsobligationer fordi der stilles krav om store kapitalreserver hos realkreditinstitutterne. Desuden får du sikkerhed for lånet via realkreditinstituttets pant i de ejendomme, der er finansieret gennem obligationerne.

Endelig udsteder en række virksomheder såkaldte erhvervsobligationer. Når du køber en erhversvobligation afhænger risikoen af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har.

Erhvervsobligationer er ikke almindelige i Danmark.

Der er flere ting, der bestemmer, hvor risikabelt det er at investere i en obligation:

• Omsætteligheden:
  Selvom kursen på en obligation virker attraktiv, er der en risiko ved at købe obligationen, når den ikke bliver handlet særlig tit. For måske vil ingen købe den, når du gerne vil sælge.
  
  
• Mulighederne for geninvestering:
  Når obligationer er baseret på serie- og annuitetslån får du løbende udbetalt rente og udtrækninger. Ønsker du at geninvestere afkastet, vil du næppe få samme effektive forrentning, som da du købte obligationen. Renten kan fx i mellemtiden være faldet, og selvom du køber samme obligation, vil du få en lavere effektiv forrentning, fordi kursen på obligationen nu er højere. Det udbetalte beløb kan også være for lille til, at det kan betale sig at geninvestere det. Hvis du er tilfreds med en gang imellem at få udbetalt rente og udtrækninger, som fx kan bruges i det daglige eller til en ny vaskemaskine, har du naturligvis ikke noget behov for at geninvestere pengene.
  
  
• Ekstraordinære udtrækninger:
  Hvis en obligation er konverterbar, betyder det, at de, der låner til køb af ejerbolig (låntagerne), kan indfri deres lån til kurs 100 på en hvilken som helst terminsdato. Falder det generelle renteniveau, stiger kursen på obligationen, og omvendt. Falder renteniveauet til
  under obligationens nominelle rente, stiger kursen til over 100. Sker det, kan låntagerne ofte med fordel indfri lånet til kurs 100 og optage et nyt lån med en lavere nominel rente. Det medfører ekstraordinære
  udtrækninger hos dem, der har købt obligationen, og betyder, at den effektive rente med stor sandsynlighed vil være en anden end den, man blev stillet i udsigt, da man købte obligationen.
  
  Ønsker du at undgå ekstraordinære udtrækninger, kan du investere i obligationer, som ikke kan indfries før tid. Oftest vil den effektive rente på disse obligationer være lavere end på konverterbare, da du i
  de fleste tilfælde får en merrente for at påtage dig risikoen for at få ekstraordinære udtrækninger. Til gengæld kan du opleve, at kursgevinsten er højere end på konverterbare obligationer i perioder med rentefald, hvor kurserne stiger.
  
  Når konverterbare obligationer kan indfries til kurs 100, betyder det, at der er grænser for, hvor meget en konverterbar obligation kan stige over kurs 100. Du skal især være opmærksom på risikoen for ekstraordinære udtrækninger, hvis du investerer i konverterbare obligationer omkring kurs 100 for frie midler, da du ikke har fradrag for et eventuelt kurstab.
  
  
• Kursen:
  Når du vælger, hvilke obligationer du vil investere i, skal du være opmærksom på, hvor følsom kursen på den enkelte obligation er over for ændringer i renten. Kursfølsomheden og dermed risikoen afhænger af, om obligationen har en kort eller lang løbetid.
  Tidligere brugte man restløbetiden som målestok. Men da det ikke giver et korrekt billede, bruger man nu begrebet varighed (modificeret varighed) som et udtryk for, hvor meget kursen på en obligation ændrer sig i procent, hvis renten ændrer sig ét procentpoint. Varigheden giver et ganske nuanceret billede af,
  hvor følsom kursen er, fordi den - i modsætning til restløbetiden - tager højde for, hvordan det lån, som obligationen baserer sig på, afdrages. Derfor er det muligt at sammenligne varigheden på stående lån, annuitetslån og serielån.
  
  Varigheden tager dog ikke højde for de ekstraordinære udtrækninger på konverterbare obligationer.
  
  Generelt er en obligation med høj varighed mere kursfølsom end én med lav varighed. Jo højere varigheden er, jo større er det forventede afkast normalt - men jo større risiko må du naturligvis også være indstillet på at løbe.
  
  
• Inflationen:
  Stiger inflationen, går det ud over værdien af din investering, fordi du ikke har samme købekraft som på købstidspunktet. Obligationer med fast rente er ikke sikrede mod inflation. Det er en fordel, hvis inflationen falder, fordi din købekraft så er større, end da du købte
  obligationen. Omvendt er det en ulempe, hvis inflationen stiger, fordi du så ikke kan købe den samme Mængde varer for det faste afkast, som du hvert år får på obligationen. Vil du undgå risikoen for, at inflationen gør din investering mindre værd, kan du investere i indeksobligationer. Her bliver afdrag og restgæld opskrevet med en faktor, der svarer til inflationen, så du er sikker på at bevare købekraften.   

Når du køber eller sælger en obligation, betaler du 0.10% i kurtage. Dog minimum 29 kr.

Hvis du handler obligationer til gennemsnitskurs skal du betale et kurstillæg ved køb og får så et kursfradrag ved salg.

Når du køber eller sælger en obligation mellem to terminer, betaler eller får du handelsrenter (såkaldte vedhængende renter). Når du køber, betaler du renter til sælger fra seneste termin. Til gengæld får du selv hele periodens rentebetaling ved næste termin.

Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor løber du generelt en større risikiko, når du investere i aktier, end når du investerer i obligationer.

Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på langt sigt er højere end det, du får fra obligationer. men aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så risikerer du at tabe penge.