Aktier

Når du køber en aktie, bliver du medejer af den virksomhed, du investerer i. Der findes både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. Som medejer kan du deltage i selskabets generalforsamling og derved gøre din indflydelse gældende, uanset om selskabet er børsnoteret eller ej. Udgangspunktet her er børsnoterede aktieselskaber, både danske og udenlandske.

Afkastet på aktieinvesteringer kommer primært fra kursstigninger og sekundært fra udbytter. Det er især forventningerne om stigende aktiekurser, der får mange til at investere i aktier.

Normalt bliver der udloddet udbytte til aktionærerne. Udbyttets størrelse bliver hvert år bestemt på selskabets generalforsamling. Generalforsamlingen kan vedtage, at der ikke betales udbytte, hvis virksomheden fx har underskud eller brug for kapital til nye investeringer. Derfor betaler virksomheder i kraftig vækst ofte lavt eller intet udbytte.

Køber du mange forskellige aktier, vil der være stor forskel på afkastene fra de enkelte aktier, og selvom et enkelt selskab skulle falde kraftigt eller i værste fald gå konkurs, kan du stadig godt have et samlet
afkast, der er tilfredsstillende.

Aktiekurserne svinger normalt mere end kurserne på obligationer. Derfor løber du generelt en større risikiko, når du investere i aktier, end når du investerer i obligationer.

Til gengæld kan du også forvente, at aktier giver et afkast, der på langt sigt er højere end det, du får fra obligationer. men aktiekurserne kan selvfølgelig også falde, og så risikerer du at tabe penge.

Fordelen ved at investere i børsnoterede selskaber i stedet for unoterede selskaber er, at selskabets aktier kan købes og sælges, når du har behov for det. Den kurs, aktien bliver handlet til, er samtidig et udtryk for selskabets værdi på baggrund af forventningerne til selskabets fremtidige indtjening.

Når du investerer i et dansk børsnoteret selskab, kan du få aktierne noteret på navn. På den måde ved virksomheden, at du har aktier hos den, og du modtager automatisk regnskaber og anden information.

Den risiko, du løber, ved at investere i aktier kan grundlæggende opdeles i selskabs- og markedsrisiko.

 

Selskabsrisikoen er en risiko, der er unik for det enkelte selskab. Eksempelvis kan et teknologiselskab blive udsat for, at en konkurrerende teknologi påvirker indtjeningen kraftigt i negativ retning. Eller det kan vise sig, at ledelsen i et selskab ikke har tilstrækkeligt styr på virksomhedens drift, og selskabet derfor kommer i problemer.

Markedsrisikoen er fælles for alle selskaber eller en gruppe af selskaber. Eksempelvis har de fleste virksomheder en højere indtjening i en højkonjunktur end i en lavkonjunktur, og samtidig er investorerne mere optimistiske i en højkonjunktur. Derfor vil en afmatning i den økonomiske aktivitet have en generel negativ indvirkning på aktiekursen i hovedparten af selskaberne.

Man kan underopdele markedsrisikoen på forskellige måder. Ofte bruges en opdeling i lande- og sektorrisiko.

Landerisikoen dækker over, at den økonomiske situation i de enkelte lande er forskellig. Eksempelvis kan et land i Asien godt være i økonomisk krise, mens et land i Europa er i fremgang. I det tilfælde vil et selskab med afsætning til det asiatiske land opleve en økonomisk nedgang på det marked, mens en anden virksomhed med afsætning til det europæiske marked ikke bliver berørt af nedgangen i Asien.

Sektorrisikoen er et udtryk for, at selskaber i samme sektor kan blive udsat for noget, der generelt reducerer indtjeningen i sektoren. Eksempelvis kan sundhedsmyndighederne forbyde et tilsætningsstof, som er en vigtig del af medicinalsektorens produkter. Den må så finde et andet middel, som måske gør produktionen dyrere. De højere omkostninger giver et fald i indtjeningen, hvilket kan resultere i lavere aktiekurser.

Der er to gode råd, som du bør følge, når du investerer i aktier.

De er:

• Investér langsigtet:
  Fordelen ved at investere på langt sigt er, at kortsigtede kursudsving får mindre betydning for ditafkast. Samtidig viser den historiske kursudvikling, at når du investerer over en periode på mindst 3 år, vil afkastet med stor sandsynlighed være positivt.
  
  
• Spred risikoen:
  Køb aktier i flere forskellige selskaber, flere forskellige sektorer og flere forskellige lande.
  
  Når du køber aktier i flere forskellige selskaber betyder det, at den samlede værdi af investeringen vil udvikle sig mere stabilt, dvs. uden de samme store kursudsving som kan opleves på en enkelt
  aktie. 
  
  Du skal også sprede dine dine investeringer over flere forskellige sektorer. Både for at mindske sektorrisikoen, men også fordi enkelte sektorer har en væsentlig højere risiko end andre. For eksempel er
  kursudsvingene i teknologisektoren meget større end sektoren "Stabilt forbrug".
  
  Endelig bør du også sørge for at investere i udenlandske aktier. Primært fordi den økonomiske udvikling oftest ikke er ens fra land til land. Specielt kan der være store forskelle mellem regioner, fx mellem
  Europa og Asien.

Du kan naturligvis købe aktier uanset størrelsen på din formue. Men når du vil investere for mindre beløb, er det en fordel at købe en andel i en investeringsforening i stedet for enkelte aktier.

Fordelen ved investeringsforeninger er, at du får god spredning på din investering, og løbende overvågning af aktieporteføljen.

Læs mere om investering i investeringsforening

Allerførst anbefaler vi, at du tager et møde med din bankrådgiver for at få klarlagt din investeringsprofil.

Når du så efterfølgende vælger dine aktier, er der flere forhold, du skal kigge på. Du skal først beslutte, hvor stor en andel af dine penge, du vil investere i aktier i forhold til obligationer. Derefter skal du tage stilling til, hvilken fordeling dine aktier skal have mht. sektorer og landefordeling. Først derefter skal du kigge på, hvilke aktier der er interessante.

Når du vælger den enkelte aktie, bør det ske ud fra forventninger til selskabets fremtidige drift og indtjening. Det vurderer du ved at se på virksomhedens styrker og svagheder og på de forretningsmæssige trusler og muligheder for virksomheden. Undersøg også de markedsmæssige forhold. Hvordan er konkurrencen i sektoren og levetiden for selskabets produkter? Og hvor afhængig er selskabet af sine vigtigste kunder og leverandører?

Endelig bør du se på, om selskabet arbejder i aktionærernes interesse. Det kaldes også "shareholder value", og betyder, at selskabet nøje overvejer, hvilke konsekvenser større beslutninger har for aktionærerne.

Shareholder value kan for eksempel være, når virksomheden:

• Beslutter sig for at frasælge aktiviteter, der ikke bidrager med et positivt afkast tilaktionærerne
  
  
• Udlodder ekstraordinært stort udbytte for at undgå at ligge inde med for store pengebeholdninger, der ikke skal bruges til at udvide aktiviteterne.

Du betaler kurtage til Nordea, når du handler aktier. Kurtagen på nordiske aktier er 0,10% af kursværdien. Dog minum 29 kr. Amerikanske aktier koster 0.50% i kurtage, minimum 100 kr. Mens aktier fra EU-lande koster 0,60% i kurtage, minimum 150 kr.

For at handle udenlandske værdipapirer i Nordea skal du have et udenlandsk depot. Det koster ikke noget at få oprettet et depot. Men du betaler gebyr af den gennemsnitlige kursværdi i depotet. Gebyret pr. år er på 0,16% af den gennemsnitlige kursværdi + moms.  Hvis depotet er tomt i opgørelsesperioden, betaler du intet gebyr.

Læs mere om priser

Du skal selv oplyse dine gevinster og tab ved salg af aktier og investeringsforeningsbeviser til SKAT.

Hvis du løbende betaler skat af dine værdipapirer, selv om du ikke har solgt dem, skal du oplyse SKAT om gevinsten eller tabet. Du beskattes her efter lagerprincippet.

Læs mere om beskatning af dine investeringer hos SKAT