Åbnings- og lukkeauktion

Spørgsmål og svar

Expand Hvor er der åbnings- og lukkeauktion?
NASDAQ OMX København har opereret med både åbnings- og lukkeauktioner i nogle år. 

Børsen indførte auktionerne som et led i en internationalisering af det danske aktiemarked og ud fra ønsket om at reducere aktiernes kursudsving, når børsen åbnede og lukkede.

Samtidig øger auktionerne den private investors mulighed for at få en skarp kurs samtidig med at de reducerer mulighederne for kursmanipulation.
Expand Kan jeg indlægge ordrer i åbningsauktionen?
Ja, du kan indlægge ordrer i åbningsauktionen ved at lave en limiteret børsordre.
Expand I hvilket tidsrum forløber åbningsauktionen?
Åbningsauktionen begynder kl. 08.45 og løber til 09.00

Kl. 09.00 åbnes alle ordrebøgerne på én gang, hvorved åbningskursen dannes.

Bemærk, auktionen på investeringsforeningsmarkedet starter kl. 09.30 og løber til 09.45.
Expand Hvornår skal jeg indlægge ordren for, at den er med i åbningsauktionen?
Limiterede børsordrer anlagt inden kl. 09.00 er med i åbningsauktionen.

For investeringsforeningsmarkedet skal børsordrer være anlagt inden kl. 09:45
Expand Kan jeg indlægge ordrer i lukkeauktionen?
Ja, du kan indlægge ordrer i lukkeauktionen fra kl. 16.55.00 til 16.59.30 ved at lave en limiteret børsordre.

Alle ordrer indlagt inden 16.59.30 deltager i lukkeauktionen.
Expand I hvilket tidsrum forløber lukkeauktionen?
Lukkeauktionen starter kl. 16.55, og er slutter kl. 17.00. Fra kl. 16.59.30 til kl. 17.00.00 vil selve lukkeauktionen ”rulle” på et tilfældigt tidspunkt.
Expand Hvornår skal jeg indlægge ordren for, at den er med i lukkeauktionen?
Limiterede børsordrer er automatisk med i lukkeauktionen, hvis de ikke annulleres inden lukkeauktionen ”ruller”. I tidsrummet 16.55.00 til 16.59.30 er det muligt at indlægge nye limiterede børsordrer.
Expand Har jeg garanti for at få handlet en ordre i en auktion?
Nej, du har ikke garanti for, at en limiteret børsordre vil blive handlet. Dog vil din ordre blive handlet, hvis du på en købsordre har en limiteringskurs, der er højere end auktionskursen (du er villig til at betale mere end auktionskursen). Her vil du få din ordre afregnet til auktionskursen.

Det modsatte er gældende for en salgsordre. Hvis du har en salgsordre, hvor limiteringskursen er lavere end auktionskursen (du er villig til at sælge til en lavere kurs end auktionskursen), så vil din ordre blive handlet til auktionskursen.
Expand Bliver min ordre handlet, hvis min limiteringskurs er lig med auktionskursen?
Hvis din ordre (køb eller salg) har en limiteringskurs lig med auktionskursen, så vil du muligvis få din ordre handlet, da ordrer med bedre limiteringskurser (jf. ovenstående svar) først vil blive handlet, hvorefter din ordre bliver handlet helt eller delvist, hvis din ordre er langt nok fremme i køen i ordrebogen.
Expand Hvorfor ser bud/udbud skævt ud i auktionsperioderne?
I løbet af både åbnings- og lukkeauktionerne vil du kunne opleve, at der er ”krydsende kurser”, hvilket vil sige, at budkursen er højere end udbudskursen.

I princippet vil det sige, at man kunne sælge til en højere kurs end man kunne købe til. Det kan man naturligvis ikke, og de ”krydsende kurser” indikerer, at der er gang i enten åbnings- eller lukkeauktionen.
Expand Kan jeg løbende følge med i åbnings- eller lukkeauktionen?
Ja, du kan følge med i åbnings- eller lukkeauktionen via Online Investering.